Religionsfrihed

En lidt for udbredt misforståelse omkring moderne vikinger er deres religiøse tilhørsforhold.
Ofte tror folk, der ikke ved bedre, at alle fritidsvikinger er asatroende, fordi det var de gamle vikingers religion.

Lad os derfor slå fast at:
• der findes fritidsvikinger der er asatroende, ligesom der findes asatroende der ikke er fritidsvikinger.
• der findes fritidsvikinger der er kristne (eller har en anden religiøs overbevisning), og der findes kristne der ikke er fritidsvikinger.
• de gamle vikinger kunne også være kristne – især i slutningen af vikingetiden.
• folk i middelalderen troede stadig på visse elementer i ”den gamle religion” selvom de officielt var kristne/katolikker.
• nogle vikinger rejste langt mod sydøst til Miklagaard/Byzans og kan meget vel have stiftet bekendtskab med islam.

Derfor holdes gruppens vikingeaktiviteter skarpt adskilt fra de enkelte medlemmers religiøse praksis, hvilket helt og aldeles anses som en privatsag.

Kort sagt: Der er religionsfrihed i Vikingegruppen Fyrkat!

Men det betyder ikke at der aldrig bliver brugt udtryk el.lign. der udspringer af asetroen, da disse udtryk ofte er en del af vikingekulturen (eller måske ofte vores egen humor-fortolkning af det).
F.eks. er det ikke unormalt at sige "Hil" i stedet for "skål". Og en praktisk undskyldning for at spilde eller hælde det sidste i sit krus/horn på jorden er at "så er der også lidt til vætterne". Det betyder ikke nødvendigvis at man lægge noget religiøst i det.