I gruppen har vi noget låneudstyr der
kan lånes af gruppens medlemmer - og KUN af gruppens medlemmer.
Det drejer sig bl.a. om 2 telte, lidt båludstyr osv.
Teltene ligger hos Per Clausen og det er med ham du skal lave aftaler for reservation og udlevering af telte.
Teltene måler ca. 4x6 m i grundplan
Regler for udlån af telte:
Når du låner et af gruppens telte, har du ansvar for teltet. Teltet skal afleveres i den stand, det var i da du fik det. Dette kan blive kontrolleret af et bestyrelsesmedlem eller en person udpeget af bestyrelsen. Hvis der er sket skade på teltet, mens du har haft det, skal du oplyse det til et af bestyrelsesmedlemmerne.
Du skal betale et kontant depositum på 500 kr. når du henter teltet. Depositummet får du tilbage, når du afleverer teltet i uskadt stand på det aftalte sted. Hvis der er sket skade på teltet, forbeholder bestyrelsen sig ret til at modregne udgiften i depositummet til at få skaden udbedret.
Når du pakker teltet sammen, er det MEGET vigtigt, at det ikke er fugtigt/vådt. Hvis du bliver nødt til at pakke teltet sammen i fugttig/våd tilstand, skal du sørge for, at det inden for et døgn bliver sat op/bredt ud og langt til tørre et tørt sted, så det ikke får fugtskader dvs. bliver jordslået.
I tilfælde hvor flere vil låne et telt, end der er telte til, må man aftale at bo flere sammen.