Vi byder nye interesserede mennesker velkommen i Fyrkatgruppen.
Vi er en meget åben gruppe der gerne vil give plads til alle med
interesse for vikingetiden og vores aktiviteter i øvrigt.
Vi
ønsker dog ikke at man indmelder sig udelukkende for at nyde godt af
medlemmernes fortrinsret til plads på gruppens kurser! Vi laver
ingen kontrol af dette, men vil lade det være op til hver enkelts
samvittighed og æresfølelse.
Vi forsøger at tage godt imod
folk og få dem godt i gang, men gruppen består af enkelt individer
og familier med deres egne projekter, så det vigtigste er at man
selv har interessen og gå-på-modet til at komme i gang.
Vi
hjælper meget gerne med råd og vejledning, men ofte er det
nødvendigt at spørge ind til det man gerne vil have noget at vide
om og bede om hjælp når man er i tvivl.
Det sociale betyder
meget i gruppen og jo mere man deltager jo mere kommer man ind i
dette fællesskab. Derfor er det vigtigt at være aktiv især i
starten, for så bliver det hurtigt nemmere.
Alle er startet
som begynder med begrænset viden og udstyr. Dette ser vi ikke som et
problem. Man kan starte med meget lidt og arbejde sig videre derfra,
i det tempo der passer en selv.
Men hvis man ønsker at deltage i
gruppens udadvendte aktiviteter (f.eks. markeder og øvrige
formidling) forventer vi at man forsøger at arbejde sig hen imod
mere og mere autensitet, efterhånden som man skaffer sig mere viden
og får lavet/anskaffet sig mere udstyr.