Har du/I brug for en eller flere
vikinger til et arrangement eller evt. emnearbejde med børn?
Vi
kan tilbyde mange ting. Kontakt os med en idé om hvad I kunne tænke
jer.
Fortæl lidt om målgruppen, kom med en
dato og hvor det skal afholdes, ellers kan vi ikke tage stilling til
det.
Vi har medlemmer der bl.a. kan tilbyde at:
fremvise
dragter og udstyr
fortælle om vikingetiden
fortælle myter
og sagn
fortælle om asatro
arrangere vikingelege
arrangere
workshop i vikingemadlavning.
stille med en fuld lejr til
overnatning i vikingetelt (i jeres egne soveposer), båludstyr til
madlavning osv.
Gruppen består at en sammenslutning af
familier og enkelt-individder og alle aktiviteter er frivillige og
foregår i folks fritid. Ledelsen har derfor ingen bemyndigelse til
at forpligtige os til arrangementer uden deltagernes accept.
Derfor
vil deltagelsen i et arrangement altid være afhængig af om der er
medlemmer der har tid og lyst til at deltage. Derfor er det vigtigt
at kontakte os i god tid inden, så vi har tid til at få en
tilbagemelding fra vore medlemmer inden vi kan give jer besked om, om
vi kan opfylde jeres ønske eller hvad vi evt. kan tilbyde jer i
stedet.
Vi har en del medlemmer med skiftende arbejdstider, der
kan deltage til hverdag, men de helt store setups kan kun foregå i
weekender p.g.a. arbejde og skal i øvrigt falde udenfor vores
deltagelse i vikingemarkeder der primært ligger i weekender fra
sidst i juni til først i september.
Prisen vil afhænge af
formålet og omfanget.
F.eks. skal en person der kommer ud i en
skoleklasse eller børnehave for at fortælle og vise sit personlige
udstyr formodentlig kun have transporten betalt.
Mens det vil
koste noget mere at få nogen til at bruge en eller flere hele dage,
eller at skulle medbringe store mængder udstyr.
Da vi
primært er en håndværkergruppe kan vi ikke tilbyde kampshow. Her
henviser vi i stedet til "Vikingekampgruppen Fenris" eller
en anden af landets kampgrupper.
Eller hvis det drejer sig om
børn vil "Krigerskolen" være et godt valg.